Referencer

WINWINNERS REFERENCER

Herunder finder du referencer fra nogle af vores referencer for de events og teambuilding aktiviteter:

REFERENCER

 

Ringkøbing-Skjern Kommune 
- Shock Wave
Den 18. august arrangerede Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejde med Wischmann Innovation den hidtil største festival i Vestjyllands historie - Shock Wave.15.000 gæster havde en oplevelsesrig dag i Hvide Sande, hvor navne som Mads Langer, Barbara Moleko og The William Blakes optrådte. Publikum havde også mulighed for at opleve et væld af lokale kunstnere, der optrådte side om side med professionelle kunstnere. Ambitionen var at forene forskellige kunstartet og give publikum et anderledes indtryk af hvad kunst og kultur kan være.

 
 
”Vi er kommune folk, som i princippet ikke har en skid forstand på arrangere et event som dette, og det er jo alt afgørende at vi har haft nogle professionelle folk som ved hvordan spillet det køre, kender alle de regler som vi andre har en fornemmelse af, men ikke forstår til fulde. At kan få den inspiration fra Wischmann, som har den her brede erfaring og kreativitet som vi andre ikke har og det sammenspil hvor vi også bringer Wischmann lidt ned på jorden, hvis de flyver for højt det har været godt.
 
 
Arrangementet har haft stpre ambitioner, vi fik det løftet og det lykkedes perfekt. En stor dag i Hvide Sande som gav os en placering på det kulturelle landkort.”  
 
- Per Høgh Sørensen, leder af Kultur, Natur og Fritid i Ringkøbing-Skjern Kommune. 
 
 
 

Helsingør Kommune - Teambuilding med Noah Rosanes 
September 2013 sendte vi musikeren Noah Rosanes til Helsingør Kommune for at sætte fokus på identitet og samarbejde. Det blev en dag med kreativitet, dans og sang og hvor medarbejderne samarbejdede på nye måder. Dagen resulterede blandt andet  i en sang til Helsingør Kommune.    
"Vi har haft den store fornøjelse af, at have besøg af Noah Rosanes. Det var meget spændende at få et tørt hold af teknikere og kontorpersonale til pludselig at være sprudlende, kreative, syngede og lave en rigtig flot sang til Helsingør Kommune. Det var en god oplevelse. Tak for det."
 
- Ole Bjørn Petersen, Anlægskoordinator Helsingør Kommune

 

Adeccos Kantineleder Klub - teambuildingsdag på Coop
 
En kursusdag, hvor alle fik udfordret deres krop, sanser og kunstneriske kompetencer under kyndig vejledning af kunstnerne Ivan Pedersen, Michael Boesen og Lars Storck.
 
"Dette blev bare ÅRETS MØDE og jeg er sikker på at alle, der deltog, havde en helt fantastisk eftermiddag. En sjov og ny måde at holde teambuildings-kursus på og nogle utroligt dygtige folk. Alle fandt vist ud af at musik, rytme og glæde virkelig kan gøre noget godt ved os og vores samvær med andre" Pernille Erting, Adecco


 


ATP - Suveræn ledelse mm.
I forbindelse med en dags lederseminar for ATP's ledere, under teamet Suveræn ledelse, samarbejdede vi med ATP om, at udvikle en både lærerig og en (også for kroppen) oplevelsesrig dag fra start til slut.

"Et arrangement i verdensklasse! En fantastisk sommerfest, der med Wischmanns blik for de store linier og de små vigtige detaljer, var med til at skabe den røde tråd til de forretningsmæssige udfordringer. Så det blev bevist at 'Vi kan meget mere... sammen'. Og at se hvordan Wischmanns team med deres begejstring fik os til at opdage nye kompetencer og opleve hinanden i nye sammenhænge var forrygende. De har virkelig en evne til at få folk med. Vi ser allerede frem til vores næste samarbejde"

- Pernille Sefort Juel, HR-Udvikling ATP


TDC Services - "Stjerner for altid"
1200 medarbejdere - 2000 liter øl - mad fra fire verdenshjørner - workshops og en musikfestival med otte orkestre fra Wonderbrazz over Ivan Pedersen til Sanne Salomonsen var blandt ingredienserne i den lørdags-gryderet, vi serverede for TDC Services til deres store teambuildingsdag "Stjerner for altid" på Holckenhavn Slot på Fyn.
 
"Vi ville gerne give en oplevelse, som satte varige energifyldte og varme spor, som man senere kan vende tilbage til i en fortløbende organisations-udviklingsproces. En makro teambuilding for 1200 medarbejdere. Det samspil vi havde med Niller Wischmann, Wischmann Innovation gjorde, at det lykkedes over al forventning"
 
- Skjold Johannesøn Fink, Personale direktør TDC


Birkerød Butikkerne
18 arrangementsdage - 46 arrangementer - 56 kunstnere - 40 fodboldspillere - 18 lykkefeer og noget lignende i 2008. Med aktiviteter som streetsport, ballroom, talentscene og meget mere har Birkerød Butikkerne fået æget fokus og omtale i medierne, og Hovedgaden er blevet et sjovere sted.
 
"2007 blev året, hvor Winnovation event-bureau skulle prøves af, som den aktivitets-skabende del af Birkerød Butikkerne... Bestyrelsen har en meget stor og positiv oplevelse ved det samarbejde, der er lagt for dagen mellem Winnovation/Niller Wischmann og Birkerød Butikkerne. Der tænkes i nye idéer, aktiviteter, der på bedste vis tilpasses Birkerød Butikkerne. En tak til Niller fra Winnovation er på sin plads her ..." 
 
- Citat fra Birkerød Butikkernes Generalforsamling, april 2008
 

 


Wonderful Copenhagen/ Copenhagen Eventures, H.C. Andersen Eventyrparade
Wonderful Copenhagen fejrede den store digters 200 års fødselsdag med en stor parade med over 1300 deltagere fra Frederiksberg Runddel til Tivolis hovedindgang. Politiet skønnede at 30.000 børn og voksne overværede paraden langs ruten.
 
"Wonderful Copenhagen er utroligt glade for, at det lykkedes at lave så stor og smuk parade. Tak til jer for en flot og professionel håndtering af den store - og til tider måske lidt vel store opgave - det var at håndtere de mange lopper i sækken i lørdags!"
 
- Stefanie Bondy, projektleder, Wonderful Copenhagen 


Nordea Markets - Kick off 2005 & 2006
Hvert år i januar har Nordea Markets en kick-off dag, hvor medarbejderne evaluerer det forgangne år og samtidig tager hul på det kommende års udfordringer og målsætninger. Første år oplevede de 250 medarbejdere selv at arbejde kunstnerisk med musik, malerkunst og improteater, mens de andet år kom "på arbejde med Leonardo Da Vinci". To år i træk har de således via forskellige kunstneriske teambuildingsforløb oplevet selv at være aktører og udøvende under kyndig ledelse af topprofessionelle workshop-ledere, som for eksempel Maria Carmen Koppel, Ivan Pedersen og Master Fatman som konferencier.

"Det hele klappede og der var en god stemning hele dagen. Det var en bedre oplevelse end vi havde forventet, vi var før arrangementet lidt nervøse for at vores deltagere måske syntes, det var lidt for meget underholdning og for lidt læring. Det var der ikke - selv til vores målgruppe af børsmæglere. Genrelt syntes alle, at det er det bedste, vi har lavet, så glade og meget positive tilbagemeldinger"

- Hanne Thomassen, Nordea Markets


Ældre Sagen
En dag hvor medarbejderne kom igennem forskellige værksteder. Opgaven var at få 65 medarbejdere til at enes om, hvordan Ældre Sagens nye domicil skulle være efter flytning.

"Der var knald på hele tiden. Det var en stor oplevelse at to verdener her så hurtigt kunne smelte sammen i en helhed: kunstnernes faglighed, der her blev brugt med lægfolk, som imidlertid også har deres egen faglighed.

At bruge kunsten og legen til at åbne for muligheder er langt mere givende end at sidde i grupper og plenum og lade ordflommen indsnævre sansevirksomheden. Ved at sætte bevægelser, toner, farver og rim på dine idéer kommer der forslag frem som aldrig ville komme frem, hvis de skulle fremlægges på planche eller overhead.

Alle følte at de hver især kunne bidrage med noget nyt på en anden måde. Du har set og oplevet noget mere af det enkelte menneske, og kollegaerne kom til at se hinanden på en ny og konstruktiv måde. Når vi nu snakker om, hvordan vores nye lokaler skal indrettes, bliver der talt mere om "højt til loftet", farver og åben atmosfære"

 
- Finn Brændgaard, Afdelingschef i Ældre Sagen

 



Comwell - Elevcup som en hyldest til eleverne og H.C. Andersen for viljen, modet, tanken og glæden
 
Teambuildingdag for eleverne i hotel-koncernen Comwell. Målet var at skabe en dag - et H.C. Andersen løb - hvor eleverne oplevede fællesskab og positivt sammenhold i tråd med Comwells mindset: Mod - vilje - handling - glæde. Om aftenen var der fest med Master Fatman som DJ.
 
Comwell foretog en evaluering af elevernes oplevelse af arrangementet. Målingen viste et resultat på 4,1 på en skala fra 0-5, og alle var enige om, at det var et godt arrangement og en god fest efterfølgende.


KØBENHAVNS UNIVERSITET
En sjov og lærerig aktivitetsdag for fællesadministrationens mange afdelinger.
 
"Det er svært at kombindere det at få en sjov og positiv oplevelse, hvor uforudsigelighed, kreativitet, samspil og nye samarbejdspartnere opleves samtidig med at der gives input til at tænke videre over og koble til livet i hverdagen. Det lykkedes til fulde!"
 
- Kim Martin Nielsen, HR-konsulent Københavns Univertitet, Fællesadministrationen 


FDB
Per Vers afrundede FDB's store seminar for følgegruppemødet gennem hans fantastiske freestyle rap. Et eksempel på en energizer, der, som ordet indikerer, giver energi og er et frisk pust.

 



Rotary International Convention  - verdenskongres
Stage management for Rotarys verdenskongres i Bella Centeret over 4 dage. 18.000 kongresdeltagere fra 130 lande deltog i den hidtil største kongres på disse breddegrader. Kongressen i København & Malmø præsenterede og videreudviklede de hundredvis af verdens-omspændende humanitære projekter og uddannelsesprogrammer som Rotary varetager i dag.  
 
"Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle være kommet igennem de 5 dage ved Rotarys verdenskongres i Bella Center - Bridging the World, hvis jeg ikke havde haft Niller Wischmann ved min side. Niller lærte mig ved et så stort arrangement at være nøjeregnende med selv de mindste detailler. Nillers - vores - skrevne afviklingsplan er et synligt bevis på dette. Samtidig med at binde hele projektet sammen er det overfor de, der sidder på sidelinien og følger os, en "imponator". Nillers samarbejde med vore lydmænd både i de store haller og på vor egen scene har været forbilledligt.

Jeg ved godt hvor jeg henvender mig næste gang, hvis jeg skal arrangere en ny event".Torben Nielsen, projektleder Rotary Danmark & Copenhagen Capacity


PA Consulting Gropu - Storytelling som værktøj til konsulenter

 
Karens minde kulturhus blev for en dag lavet om til et inspiratons forum for over 100 konsulenter fra PA Consulting Group.

 

”Wischmann Innovation / Winwinners sørgede for en enestående event og læringsdag hvor de først sørgede for at vi  trænede vores 130 konsulenter i storytelling og dernæst sørgede de for at vi oplevede improteater, Master Fatman som DJ og fik skøn mad. Alt i alt et fantastisk arrangement. Veltænkt og vel gennemført.”
M. Lassen, PA Consulting


LO - Hovedorganisation for fagforeninger
 
LO udviklingskonsulent Stig Møller:
”Wischmann Innovation / Winwinners gennemførte LO’s Landskongres for 2000 delegerede i Aalborg med kæmpe succes. De stod for alt det kunstneriske og historiefortællingen som krydrede alle de politiske indslag og som samlet set var med til at lave en konference hvor alle deltagere både var rørt og meget glade for programmet, ikke mindst gennemførelsen heraf. Der var en super god stemning undervejs i arbejdsprocessen og vi kan på det varmeste anbefale Wischmann Innovation / Winwinners som kreativ og dygtig leverandør.” 
 

 



LEGO – RHYTHM N’ NOISE Tromme teambuilding
”Snak fører ingen vegne – her er vi nødt til at handle os til succes. En rigtig god metafor på samarbejde. På vores workshop fortsatte vi efter middagen – fordi det var rigtig givende og sjovt.”
Torben Poulsen, senior director Global supply Chain, LEGO A/S



Type2dialog -
Resultatorienteret forandringspartner oplevede musikalsk teambuilding med Noah Rosanes
"På selve dagen skabte Noah en super stemning, der medførte høj grad af engagement og glæde. Arrangementet har fået meget positive tilbagemeldinger – det var på en gang både sjovt men også lidt grænse-overskridende. ”Vores” egen melodi, teksten der blev udarbejdet på dagen og det at synge i en mikrofon kaldte på både teamspirit og latter. Slutproduktet nemlig cd’en fremkalder efterfølgende smil på alles læber og vi må erkende, at de bedste sangere er vi ikke, men sjovt det var det."
- Susanne Ormstrup, Type2Dialog


Improteater skabte kommunikation og godt samarbejde på Hillerød Hospital
”At se vores arbejdsplads udstillet gennem improteater, hvor alle på en og samme tid lo medens de lærte nye veje, var en stor oplevelse”

-
Afdelingsleder Hillerød Hospital - Ulla Hvidtved Andersen

 


 


 

The Nielsen Company

“Asger Johannes Steenholdt har med sin kreative og legende approach ifm. formidlingen af DeBonos 6 tænkehatte givet os et meget brugbart værktøj til yderligere at skærpe vores evner...”
-

Thomas Rosenberg Sørensen, Senior Qualitative Client Executive, The Nielsen Company



 Gospel Workshop med Janne Wind 

 
”Tak indsatsen på vores workshop.
Vi har din seance med på vores evaluering, og du har scoret en top-karakter på 4,5 (på en skala fra 1-5, hvor 5 er verdensklasse) – tillykke med det. Men det er altså også bare godt; selv os gengangere, der nu har optrådt i dit show adskillige gange, bliver stadig grebet af stemningen og dit smittende engagement”.
Michael Jakobsen, Novozymes


NNIT - Soundpainting

 
"Rigtig godt kursus. Fantastisk energi fra begge undervisere. Dejligt at få grinet og lyttet til sig selv og hinanden. En god overraskelse."
Tania Dalsgaard, NNIT

 



Marie Hjemmene slog sig løs og ”byggede en karakter.”

 
"Mariehjemmene, der består af 13 forskellige plejehjem og bosteder, kontaktede os med henblik på fejringen af deres 50 års jubilæum. Sammen satte vi os for, at genoplive ånden fra stifteren, Rose Marie Rørdam Holm.
”...tak for en uforglemmelig oplevelse rundt om på Mariehjemmene. Flot, flot, at rollen ("figuren") kunne holde hele vejen rundt. Jeres sikre evne til at møde de meget forskellige slags publikummer, at improvisere, at "falde ind" - var meget, meget imponerende."
- Direktør Arne Skovgaard Nielsen


Jyllands-Posten -  Dreamteam, medarbejdertest og hattejonglering afdækker roller og mønstre i teamet.

 
"Nils rejser og optrædener på de internationale arenaer over hele verden har gjort ham til en selvlært antropolog og stor menneskekender. Erfaringerne bruger han i sine workshops, hvor samspillet med publikum er et vigtigt element. Han giver gerne den viden videre til erhvervslivet. Som han siger: "Det må godt være sjovt at lære – det var det hos os."
Jyllandsposten


 
Kunstpause med Århus Univeristet
 
”Michael har ved begge sine optrædener på DPU virkelig gjort en forskel.
Dels befinder han sig kunstnerisk på et højt niveau.
Dels formår han med sine fortolkninger af traditionals og med sin fremførelse af egne værker og improvisationer at inddrage og engagere publikum på en måde, der løfter stemningen og skaber indlevelse, intensitet og engagement.”
Lars Qvortrup, dekan DPU, Aarhus Universitet

 

 


 

NCC : JONGLERING - UDVIKLING,
HUMOR, LÆRING.
– Det er lige så vigtigt at "give slip" som
at "gribe."
"Vi kan kun give Nils vores bedste anbefalinger -
et arrangement med Nils, hans kegler, bolde,
hatte er i verdensklasse og han kan virkelig
bidrage til at få nedlagt nogle barrierer og
blødgjort deltagere til en fest eller til et tættere
samarbejde".
Jørgen Christensen, NCC

 

 

 

 

 

 ... og mange flere